​

Forsøget på at synke den hjemmelavede Aloo Bonda, en ret fra Mumbai, hvor moste kartofler med krydderier blandes sammen og derefter frituresteges i kugler, i en enkelt mundfuld, fik mig til at gribe desperat ud efter et glas juice. Vi sad ved bordet hjemme hos min indiske værtsfamilie.
     Med "vi" mener jeg altså den 8-årige Uyadan og jeg. Morderen stod i køkkenet og forsatte med at lave vores morgenmad. Ud af det ene øre kunne jeg svagt høre faderen gennemføre det daglige hinduistiske ritual etagen over os. Min indiske partner, Utkarsh, sad på sit værelse og lavede dagens lektier. Bare fordi han havde en udvekslingsstudent på besøg, berettigede det ikke, at han kom bagud i forhold til sin klasse, som moderen indiskutabelt havde fremsagt det. Utkarsh havde dengang blot nikket kort.  
    Ud af øjenkrogen betragtede jeg værtsgaverne, jeg havde medbragt. Øreringe lavet af rav til moderen, og et shit-ton Anton Berg chokolade til de andre. Ingen af dem var blevet åbnet. For sjov havde jeg også medbragt en uindpakket pose lakrids. I behøver ikke spise den, havde jeg forsikret, men hvis I har lyst, kan I prøve et stykke. Disse er til mig, havde faderen blot afgjort med et smil. Han havde besvaret mine indvendinger om, at alle selvfølgelig gerne måtte smage, med et forstående nik. De indeholder en lille mængde alkohol, klargjorde han. Jeg tjekkede hurtigt bagsiden igennem uden held og rakte posen tilbage med følelsen af, at jeg havde glemt noget helt åbenlyst. Indeholder almindelig lakrids alkohol?  Eller var det faderen, som havde misforstået almindelig lakrids? Betød alkoholindholdet i det hele taget, at de andre, selv moderen, ikke måtte smage?
   Som jeg sad ved bordet, havde jeg stadig ikke fundet svaret. Jeg benyttede derfor måltidet til at spørge ind til Uyadan. Fra moderen havde jeg hørt, at han havde set meget frem til min ankomst. Han fortalte genert, at da han hørte om mig, havde han været i tvivl, om jeg kunne komme igennem hoveddøren - på trods af dens højde på 2,3 meter. Med min beskedne højde ragede jeg dog stadig et godt stykke over de fleste indere. Heldigt for mig. Havde jeg været den gængse højde for danskere, var han nok blevet skuffet.
   I samme øjeblik kom faderen ned ovenfra kun iklædt en t-shirt og underbukser, og moderen skyndte sig at fiske et par sydende kartofler op på en tallerken til ham. Han overtog samtalen i et åndedræt, dog uden at afbryde nogen. Utkarsh havde enten opfanget faderens ankomst eller blev bare færdig på et belejligt tidspunkt, for han bevægede sig også ud fra sit værelse. Nu er vi her alle, smilte moderen på lidt usikkert engelsk fra køkkenet.